Efterskole

Vi har altid haft en god diversitet i uddannelsesmuligheder allerede fra folkeskolen af her i landet. Man kan gå på friskole eller privatskole, hvis folkeskolen ikke lige tilbyder de rigtige ting eller det rigtige miljø. Når barnet kommer op i de høje klasser, så er efterskole en mulighed. Både friskoler og efterskoler har set en stor fremgang i de sidste par år, hvilket viser, at danskerne er villige til at forsøge sig med i hvert fald nogle alternative uddannelsesinstitutioner. Der er helt overordnet tre grunde til, at flere og flere her i landet vælger at gå på efterskole. Det er nogle grunde, du måske allerede kender til, men hvis du eller dit barn er i den alder, hvor det bliver muligt at gå på efterskole, bør du sikre dig, at du kender fordelene ved efterskoler generelt.

Først og fremmest er efterskoler populære, fordi de giver en anden kultur med mere frihed, som bliver opvejet med tilsvarende mere ansvar. Man hører både fra forældre og tidligere elever, at de er blevet langt mere modne og ansvarsbevidste efter at have gået på efterskole – og så har de fået venner for livet, som de gennem mange fælles oplevelser og en masse hygge er kommet til at kende lige så godt som deres familie. Ja, for mange er det faktisk lidt ligesom at få en ekstra familie og det er da noget, man burde kunne unde sit barn. Når både forældre og børn er glade, så findes der vel ikke nogen bedre grund til at vælge en efterskole.

Noget andet er, at der praktisk talt ikke er noget sted her i landet, hvor man ikke kan finde en efterskole. Du har formentlig aldrig hørt om Vandel, men alligevel er der en efterskole i Vandel, som faktisk er meget populær blandt eleverne. Man behøver altså ikke en gang tage ind til de store byer for at finde en god efterskole med et godt omdømme. Vi kender desuden mange, der har gået på diverse efterskoler, som langt fra er lige så kendte, men som alle lyder til at være ganske tilfredse med.

Sidst men ikke mindst er der typisk et fokus på en lidt sundere livsstil, som selvfølgelig bliver balanceret med den rette mængde hygge. Kreativitet er også en vigtig del af mange efterskoler, som jo netop er for dem, der ikke passer ind i de andre ufleksible rammer, de ellers har mulighed for at vælge. Den første ting mange nævner, når de skal fortælle, hvad der gør efterskoler til noget helt specielt, er dog fællesskabet. Det er noget helt særligt at være en del af et fællesskab, der står sammen og giver plads til alle. Her går man igennem ungdommens udfordringer sammen og nyder alle de gode stunder i godt selskab, som man aldrig rigtig mister, selv når ens tid på efterskolen er slut.