Mode

Der er efterhånden mange mærker, der bruger dyr som logo, og det giver ikke altid lige meget mening. I nogle tilfælde kan det være rent æstetisk fordi dyret er pænt eller elegant, mens det i andre tilfælde siger noget om de produkter, logoet bliver sat på. Vi har her set nærmere på tre meget forskellige mærker, der bruger dyr i deres logo.

Ferrari har en hest som logo og det har de altid haft. Hesten har ændret form en lille smule gennem årene, men den står på samme måde som den altid har gjort og det bliver den nok også ved med. Det er formentlig ikke nødvendigt at nævne, at Ferrari er et bilmærke, men det kan jo være at der er nogle, der aldrig har hørt om en rød Ferrari, på trods af at det er ikke bare en af mange biler, mange drenge har drømt om igennem de sidste mange år, men nærmere den eneste bil, der har opnået så udbredt omtale i alle dele af befolkningen. Uanset om man har interesseret sig for biler de sidste 50 år eller aldrig har haft den mindste interesse for noget form for køretøj, så ved man, hvad en rød Ferrari er.

Det næste dyr vi vil se på er krokodillen. Der er selvfølgelig Lacoste, der her er tale om, som jo nok er mest kendte for deres tøj. De producerer også sko, parfume, ure, læderprodukter og en række andre ting, men du har formentlig allerede set mærket på mange forskellige produkter. De har dog i år og tre år frem valgt at skifte logoet ud med 10 forskellige dyrearter i en begrænset produktion af deres mest populære produkter, nemlig poloskjorterne. Det er dog ikke 10 tilfældige arter, men derimod 10 af de mest truede dyrearter i verden, som hver har mellem 30 og 450 eksemplarer tilbage på kloden.

Queal er modsat de to andre mærker noget mindre udbredt. De har haft en fugl som logo, men har nu kun vingerne tilbage. Det er en europæisk version af den amerikanske Soylent, som er en flydende måltidserstatning, der indeholder de rigtige mængder af alle de næringsstoffer, menneskekroppen har brug for – i teorien. Der er både betydelig forskel på individer og en hvis usikkerhed i, om vi har identificeret alle de essentielle næringsstoffer. Der er som du nok ved nogle ting, vores kroppe ikke selv kan producere, og det er netop dem, vi får fra vores mad. Der er flere grunde til at spise mad, men de primære er næring og nydelse. Dem der har fundet noget meningsfuldt de kan bruge store dele af deres tid på vil ofte forsøge at minimere de andre ting i deres hverdag, der kræver tid og energi. Mad er en af de ting, så Queal er til for at gøre det så hurtigt og simpelt som muligt.