Behageligt

Noget af det vigtigste i ens hjem er, at det er behageligt at være der. Hvis du ikke føler dig hjemme i dit eget hjem, så er det bestemt noget, der er værd at ændre på. En af de hyppigste årsager til kronisk stress er, at folk ikke længere kan slappe af i deres egne hjem. Hvis man bliver stresset af at arbejde eller andre ting i ens hverdag, samtidig med at man aldrig slapper af, så går det altså hurtigt hen og bliver et meget alvorligt problem for ens helbred. For at rette op på det, giver vi dig her fire måder, du kan gøre dit hjem mere behageligt at være i, så du også kan føle, hvordan det er at slappe af.

Først og fremmest skal du sikre dig, at dit hjem ikke er for rodet. De fleste har det med at fylde deres hjem med alle mulige ting, der enten har et praktisk formål eller bare skal pynte. Hvis det ikke tjener nogen af de to formål, så skal du helt sikkert af med det, men selv hvis det pynter eller kan bruges til noget, så betyder det ikke, at det skal være der. Sofaer og stole er praktiske, men når man ikke længere kan gå rundt, fordi der er for mange ting på gulvet, så er det altså tid til at skære ned på, hvor mange ting man har. Du bør kort sagt forsøge at gøre hvert eneste rum mere rummeligt.

Dem der ikke roder for meget i deres hjem kan have et andet problem: Nemlig at der slet ikke er noget pynt. Uden pynt kommer dit hjem meget hurtigt til at se lige så klinisk og kedeligt ud som et hospital, en galeanstalt eller et isolationsfængsel. Det er ikke ligefrem en stemning, man har lyst til at komme hjem til, så sørg for at der er noget at se på rundt om i dit hjem. Flere plakater er en nem, hurtig og billig løsning, der samtidig kan sige noget om, hvem du er. Det er altså i mange tilfælde langt mere personligt at have en plakat af ens band end et maleri, man ikke bryder sig om, der desuden er malet af en kunstner, man ikke ved noget om.

Køkkenet er et sted, hvor man dog virkelig ikke skal fylde op med for mange ting. Selv plakater på væggene kan være for meget. En opslagstavle er noget, man typisk finder i et køkken, fordi det er der, man oftest har brug for at blive mindet om alle de ting, man nu en gang ikke må glemme. Der gør dog ikke hjemmet mere behageligt, men med noget pænt Royal Copenhagen porcelæn på hylderne eller væggene begynder det hurtigt at se mere hjemligt ud.