Drømmer

Hvis du spørger folk om deres drømmejob, så har de næsten altid et kort og konkret svar. Men hvor mange af dem tror du reelt drømmer om jobbet? Her tænker jeg ikke bare om natten, men primært dagdrømme. Går de rundt til daglig, eller i det mindste i weekenderne, og forestiller sig hvor fedt det ville være, hvis deres drømmejob var deres rigtigt job? Her er svaret skræmmende ofte, at de slet ikke tænker over det, medmindre de direkte bliver spurgt.

Hvis man vil opnå sit drømmejob, så er man nødt til at drømme om det. Der er ikke nogen der opnår noget her i livet, bare fordi en lille del af én tænker det kunne være rart. Man er nødt til klart at definere hvad det er man gerne vil have, og virkelig forstå hvorfor det er et mål man gerne vil sætte for sig selv. Jo bedre man forstår sig selv, sin motivation og sine mål, jo mere drivkraft begynder man at kunne læge bag de handlinger, der får én derhen. Dit drømmejob starter selvfølgelig i dine drømme: navnet afslører det jo ret tydeligt!

Så derfor giver jeg dig lige nu fuldt ud lov til, at kigge ud af vinduet en gang imellem, og drømme om et andet job. Hvis man sad sådan i skolen fik man skæld ud, men du er voksen nu, og alle har brug for et afbræk her og der. Ingen vil klandre dig for at tage et par minutter til dig selv: og du kan ligeså godt bruge de minutter på noget fornuftigt. Intet er mere fornuftigt end at drømme – altså medmindre drømmen allerede har fyldt én med energi, så er det selvfølgeligt bedre at lægge kræfterne i, og begynde at gøre drømmen til virkelighed!

Nogle vil gerne vide, hvordan de kan komme i gang med at drømme. De savner konkrete inspirationer, og føler ikke at deres fantasi kan stå helt alene. Hvis det er dig, så prøv at lukke øjnene et kort øjeblik. Forestil dig, at du er på den perfekte arbejdsplads, og har det helt perfekte job. Start med at kigge dig selv i spejlet i denne drømmeverden, og beskriv hvad du har på. Måske er du iklædt en crew neck sweatshirt og et par tætsiddende jeans. Måske er det et dyrt jakkesæt fra Prada, eller en sikkerhedshjelm og et par sikkerhedsstøvler. Uanset hvad det er, der giver mening for dit drømmejob, så klæd dig selv på inde i drømmen, så det passer til. Begynd så at arbejde ud fra det: hvad består en typisk arbejdsdag af? Forestil dig at du løser dagens opgaver.

I starten kan det godt være svært at få tydelige mentale billeder, og måske mister du den røde tråd engang imellem. Men du skal ikke miste modet: hvis du dagdrømmer hver eneste dag, vil du hurtigt