Rød bil

Da jeg fik mit første job, blev det hurtigt tydeligt for mig, at jeg skulle ud og have mig en bil hurtigst muligt. Jeg skulle starte på arbejde ugen efter jobsamtalen, og det ville tage mig 3 timer at cykle på arbejde – så jeg skulle have fat i en bil lige med det samme! Jeg stod samtidig med et ret begrænset budget, og kiggede derfor avisen igennem efter brugte biler. Jeg anede ikke det store om biler, og vidste samtidig at jeg ikke kunne være kræsen, når nu det skulle gå stærkt og være billigt. Jeg købte den første bil jeg fandt, der lå indenfor mit budget, og så frem til at starte på arbejde et par dage senere.

Jeg var meget naiv i det bilkøb. Ikke fordi jeg ikke forsøgte at presse prisen endnu længere ned: men fordi jeg ikke kiggede bilen efter i sømmene overhovedet. Jeg havde ikke gjort mig hjemmearbejde, og jeg stolede blindt på sælgeren, der sagde at bilen var i ”perfekt stand”.

Halvvejs henne på min arbejdsplads, begyndte der pludseligt stå stå gigantiske sorte skyer ud af udstødningsrøret på min nye bil. Jeg havde aldrig set noget lignende før, og troede straks at jeg havde gjort noget galt. Var nødbremsen trukket, og jeg havde kørt med den sådan hele vejen?! Nej, den var som den skulle være. Var jeg måske kommet til at fylde det forkerte benzin på bilen?! Nej, det var den slags benzin jeg havde fået at vide bilen kørte bedst med.

Jeg holdt inde ved siden af vejen, og forsøgte at finde ud af hvad jeg havde gjort galt. Jeg forsøgte at ringe til min far på mobiltelefonen, men han svarede ikke – det regnede jeg dog heller ikke med, da han var på arbejde. En halv time senere blev jeg desperat: hvor pinlig er det lige, at komme for sent på sin første arbejdsdag? Så jeg valgte at starte bilen igen og begyndte at køre. Til min store overraskelse, var der ingen sorte skyer længere!

På hjemturen dukkede de dog op igen. Det var igen godt og vel halvvejs før jeg var hjemme. Efter en halv times pause startede jeg bilen igen, og igen var der ingen sorte skyer: det var altså et problem, der så ud til at opstå når bilen havde kørt et stykke tid.

Så snart jeg havde tjent penge nok til det, udskiftede jeg bilen der lavede gigantiske sorte skyer, med en brugt Audi. Jeg havde lært min lektie, og købte denne gang min brugte bil igennem en troværdig forhandler. Samtidig vidste jeg hvad jeg skulle kigge efter, og havde en bedre forståelse for mit behov. Så uanset hvor presset du er for tid, så vil jeg anbefale dig at gøre tingene ordentligt – ellers kan du nemt komme til at fortryde det!