Havearbejde

Vi har nogle gange en tendens til, at blive fanget i rutiner og tilgange, der ikke tjener os på den bedst mulige måde. Du har nok hørt ordsproget med, at hvis man har en hammer i hånden, så ligner alle problemer søm. Vores mentale værktøjskasse indeholder selvfølgeligt mere end bare en hammer, men vi kan alligevel godt ske at arbejde med det forkerte værktøj – eller slet ikke være i besiddelse af det værktøj, der vil gøre vores liv lettere.

For nyligt stod jeg i den situation, at min urtehave ikke rigtigt så ud til at vokse. Jeg havde ellers haft den urtehave kørende de sidste mange år, og havde altid kunnet nyde mine hjemmegroede tomater til sommer. Men så et år, var det som om der ikke skete så meget. Jeg havde fanget problemet hurtigt, og håbede derfor på, at jeg kunne løse det hurtigt nok til, at min sommerhøst af tomater ikke ville komme i fare.

Først dobbelttjekkede jeg, at det var de samme frø som jeg havde brugt de andre år. Det var det godt nok. Så tjekkede jeg, om mit nyligt opsatte drivhus måske skyggede for urtehaven på en eller anden måde, og den derfor ikke fik sollys nok. Det viste sig dog heller ikke at være tilfældet. Til sidst blev jeg desperat, og begyndte at måle pH værdi og alt muligt på jorden. Jeg havde fat i hvert eneste lille værktøj i min mentale have værktøjskasse – og intet bragte mig tættere på en konklusion der kunne bruges til noget.

Det gik mig så meget på, at min kone så mig surmule for mig selv inde foran fjernsynet. Normalt sidder jeg aldrig der: jeg har altid gang i et eller andet projekt udenfor. Så hun vidste jo straks, at der var noget galt. Jeg fortalte hende, nærmest grådkvalt, at jeg var bange for vi ingen tomater ville få i år, og at alle de andre ting i vores urtehave nok også ville dø. Jeg var så frustreret, for jeg vidste ikke hvad der var gået galt. Der var ingen måde jeg kunne undgå, at det samme ikke ville ske igen næste år: for jeg vidste ikke hvad problemet var.

Hun trøstede mig lidt, sagde at tomater slet ikke var så vigtige, og så stillede hun guld-spørgsmålet. Hun spurgte om jeg havde prøvet at give jorden noget spagnum. Jeg havde godt hørt om Spagnum, men vidste ikke rigtigt hvad det var: det var aldrig blevet en del af min værktøjskasse. Med fornyet håb og energi tog jeg ned i centeret, og købte noget Spagnum. En uge senere, så alt meget bedre ud, i urtehaven: og til sommer var der tomater som altid!

Så mit råd til dig er, at du ikke skal give op, uanset hvor håbløst det ser ud. Spørg andre til råds: du mangler typisk bare det rigtige værktøj til, at få tingene til at ske.